TIPS
LIVESCORE/STATISTIK
KONKURRENCER
ARTIKLER/GUIDER
BOOKMAKERE
LINKS
ODDS
BRUGER
Eksperttips
|
Brugertips
|
Diverse
|
Streak
Bruger:
Kodeord:
Nyeste indlæg:
Stoke v Aston Villa af Wolfman
EuroBet bookmaker Review
Vis Bookmaker oversigt
Bookmaker EuroBet
Eurobet er en gammel kending i samlingen af Internet bookmakere, da Eurobet var den første bookmaker som accepterede spil via internettet, og dermed har været med til at revolutionere spilleverdenen som vi kender den idag. Dette åbnede de for i 1996, og i 1999 fusionerede virksomheden med Coral, og skabte i duoen Coral Eurobet et brand med stor ekspertise. I 2005 opkøbte Gala Group selskabet, og udvidede i den forbindelse stort. Selskabet hedder officielt Gala Coral Group, men omtales i daglig tale stadig som Eurobet, da brandet kendes vidt omkring i specielt UK, hvor selskabet er startet i sin tid. Gala Coral Group ejer den dag idag mere end 170 bingoklubber, 31 casinoer og mere end 1500 licenserede spillebutikker, og har dermed over 15.000 medarbejdere fordelt over hele UK. Eurobet håndterer kunder fra over 130 forskellige lande, og behandler årligt over 100 millioner transaktioner. Det er absolut en bookmaker som ved hvad den laver.
Spiludbud
Eurobet har et bredt udvalg af spil, og der vil være noget for de fleste, hvis man vælger denne bookmaker. Fodbold er i højsædet, og det er ganske naturligt, da det er en britisk bookmaker. Derudover må man sige at Eurobet gør det forrygende godt på sportsgrene som basketball og ishockey, hvor de bevæger sig ud i en helt masse lande rundt omkring i Europa. Generelt vil følgende sportsgrene kunne findes på kampprogrammet hos Eurobet; Fodbold, Tennis, Ishockey, Basketball, Skisport, Golf, Amerikansk Fodbold, Volleyball, Boksning, Hestevæddeløb, Greyhounds, Baseball, Motorsport (Formel 1, Motorcykel), Cricket, Rugby samt adskillige specielle begivenheder så som diverse valg og Tv-begivenheder.
Odds og tilbagebetaling
Tilbagebetalingsprocenten på de store fodboldligaer ligger flot højt omkring de 92-93% i visse tilfælde. Dog afhænger det meget af ligaens størrelse, da procenterne rasler af jo længere vi kommer ned i divisionerne, hvor de slutter helt nede på niveau med den Danske Tipstjeneste omkring de 89%. På de amerikanske sportsgrene ligger tilbagebetalingsprocenten i top, hvor Eurobet tilbyder flotte 95% ca. Dog kan det tydeligt ses at det kun er på NBA basket og andre American Sports, at de tør ligge sig deroppe, da de europæiske ligaer langt fra oplever samme TBP.
Spiltyper
Det er som sagt fodbolden man skal elske at spille på, hvis man vælger denne bookmaker, og derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at langt de fleste spiltyper findes ved fodboldkampe hos Eurobet - specielt hvis det er fra de større ligaer. Fra en traditionel Premier League kamp kan man som regel finde spiltyper som handicap, Over/Under, HT/FT, Ciffertips, Mål/Ingen mål, målscorerspil og meget mere. Dog vil spiltyperne blive færre og færre jo længere vi kommer ned af på ranglisten af ligaer, og den danske SAS liga nyder f.eks. langt fra ligeså stor varition. Der vil man typisk blot opleve handicap, Over/Under samt Mål/Ingen mål. Noget atypisk for en stor fodboldelskende bookmaker som Eurobet, så tilbyder de overhovedet ikke Asian Handicap, og det er en klar svækkelse iforhold til en anden britisk bookmaker som Bet365 f.eks. Når vi bevæger os væk fra fodbolden, så mærker man straks, at det ikke er der Eurobet satser eller har deres store force. Spiltyperne er få, men opfylder de behov som den almindelige spiller har i form af handicap, Over/Under samt halvlegsspil. Der kan til tider findes specials, men det er bestemt ikke hverdagen det hører til.
Limitpolitik
På dette punkt virker Eurobet som en af de klart bedre, hvor det hører til sjældenhederne at personlige limits opstår. Men som alle steder, ja så sker det. Ydermere er deres Risk afdeling ikke blandt de hurtigste, så er man først røget i den båd, kan man godt overveje at lukke kontoen ned. Eurobet lader til at operere meget mere med generelle limits, hvilket betyder at Eurobet på forhånd har bestemt sig for et beløb de vil lade hver kunde placere uden videre, hvorefter resten ryger i deres Risk Department til manuel godkendelse. Ved at følge den strategi, så undgår Eurobet alt for mange utilfredse kunder pga. personlige limits, og undgår samtidig også at blive straffet alt for hårdt ved eventuelle fejl i oddssætningen, da store pengebeløb straks sendes i deres Risk Department til manuel godkendelse.
Livebetting
I denne del halter Eurobet gevaldigt, hvis man sammenligner med det øvrige live marked. Eurobet tilbyder ikke særligt mange live odds - faktisk kun på de store begivenheder som sendes på TV, hvor American Sports, tennis samt fodbold (Premier League) løber med den største opmærksomhed på dette område. Eurobet har alt deres livebetting samlet under et banner, men de mangler i den grad en kalender over kommende begivenheder, som Bwin bl.a. har. Hvis Eurobet fik den stablet på benene, så ville kunderne nemmere kunne danne sig et overblik, og allerede tidligt på ugen i forbindelse med TV transmitterede begivenheder indberegne Eurobet i deres livebetting portefølje. Dog tyder intet på, at der er forbedringer på vej på dette område, da denne del har været det samme i nogle år efterhånden.
Support
Denne del har også sine mangler for danske kunder, da alt kommunikation foregår på engelsk. Eurobet yder support gennem telefon og E-mail, men har kun åbent i tidsrummet 08:00 - 24:00 - dog alle ugens 7 dage. Det virker lettere skandaløst, at en så stor bookmaker som Eurobet ikke har døgnåbent på supporten samt en live chat funktion, og man kan kun håbe at denne del er under forbedring.
Ind- og udbetalinger
Eurobet tilbyder ind- og udbetaling med kreditkort (VISA/MASTERCARD), bankoverførsel og moneybookers. Alle metoder er gebyrfrie, og det er som altid et plus i bogen.
Konklusion
Eurobet ligner en bookmaker, som har fundet det niveau den ønsker at være på, da det ikke meget der har ændret sig de senere år. Dette er svært at pege fingre ad, da den med ovennævnte meritter selvfølgelig gennem flere år har vist sig frem og tjent penge på det. Eurobet har klare områder som den bør forbedre - bl.a. livebetting og support. Hvis man kigger på de områder, som Eurobet forsøger at slå sig igennem på, så er det helt klart fodbolden. Dog må vi her på tipsomtips i den forbindelse også bare konstatere, at Eurobet langt fra kan følge med en konkurrent som Bet365, og derfor vil vi ikke anbefale Eurobet blandt de første bookmakere (medmindre man kun spiller på fodbold), som man udtager til sin portefølje. Eurobet skal man have med, hvis man ønsker at shoppe efter de bedre odds, da TBPen kan være ganske høj på udvalgte markeder. Derudover har Eurobet også sin forcer indenfor specials i fodbold, hvor man også til tider kan finde dem helt i top, og derfor bør Eurobet finde sted i en portefølje med 10-15 bookmakere.
Vurdering
Brugernes vurdering:
Din vurdering:
Detaljer
Teoretisk tilbagebetaling:
93%
Betaler til bank?:
Ja
Gratis FEDEX?:
Ja
Gebyr på credit card?:
0%
Singler:
Ja
Højt på favorit/overraskelse?:
Favorit
Beliggenhed:
Link:
EuroBet
Læs Review af Bet24
© Copyright 2001-2010 Materiale må kun kopieres efter aftale med TipsomTips.com
Ordbog
|
Kontakt os
|
Om Tips om Tips
|
Anbefal til en ven
|
Startside
|
Føj til foretrukne
|
Ludomaniforum