| Eksperttips | Brugertips | Diverse | Konkurrence |
Alle artikler
|
|
Spil på nettet er andet end bare bookmaking. I denne artikel beskrives casino på nettet, poker på nettet, lotto på nettet og papirspil på nettet. Casinoer på nettet.Nettet bugner med casinoer. Ifølge de seneste opgørelser er der nu over 800 internetcasinoer, og deres omsætning er enorm.Internetcasinoerne adskiller sig fra almindelige casinoer ved at spillene går langt hurtigere, og derfor er det meget nemt at komme til at spille for langt mere end man havde planlagt. Mange internetcasinospillere synes det er kedeligt at komme på almindelige casinoer, fordi det nu synes så langsommeligt. Den skrappe konkurrence casinoerne imellem får dem til at lokke med fristende tilbud for at lokke dig i folden. Langt de fleste af casinoerne tilbyder således en bonus på imellem 80 kr. og 800 kr. mod at du indsætter et tilsvarende beløb af dine egne penge. Desuden kræver casinoerne, at du spiller for at vist antal dollars inden du hæver dine penge, og så håber de selvfølgeligt at du bliver "hooked". Hvis du kun spiller for det beløb, som casinoerne kræver, vil du dog tjene på det. Denne fidus var skudsikker indtil for cirka et halvt års tid siden. Der kom nemlig et indslag på TV2 nyhederne om, hvor let det var at tjene penge på denne måde, og siden er det som om, at samtlige danskere er begyndt at "udnytte" casinoernes gaver. Ihvertfald har nogle af casinoerne svaret igen ved at udelukke danskere, ikke at udbetale gevinster og lignende. Alt i alt må det konkluderes, at man skal være meget forsigtig som dansk casino spiller på nettet - det bedste er nok helt at lade være. Poker på nettet.Det sjove - og farlige - ved poker på nettet er, at man rent faktisk har en chance for at få overskud, hvis man bare spiller godt nok. Det farlige består selvfølgelig i, at man overbeviser sig selv om, at man nok skal vinde, hvis man bare øver sig nok...Man spiller imod andre spillere fra hele verden, og i modsætning til på internetcasinoerne går det altså ud på at være bedre end andre fysiske personer. Således vil nogle spillere kunne tjene tykt på at spille med fjolser, der tror, de er gode. Spørgsmålet er så, om man er hajen eller fjolset... Det mest normale spil er nok Texas Hold 'Em. Spillet går ud på, at hver spiller til at starte med får to kort, hvorefter der i tre omgange bliver lagt i alt fem åbne kort på bordet. Spillet går som i normal poker ud på at få den højeste hånd - eller eventuelt skræmme de andre spillere ud ved at satse højt og indikere, at man har en høj hånd. Ejerne af pokerstederne lever af at tage et vist antal kroner, hver gang puljen overstiger et givent beløb. De to største steder (som iøvrigt minder meget om hinanden) er nok: Lotto på nettetLotto på nettet har de samme problemer som cainoerne: man kan ikke vinde ved at være dygtig. Men man kan selvfølgeligt altid være heldig og score den helt store jackpot - var det noget med 1.000.000 USD?Lotto på nettet kan inddeles i to kategorier: lotto som koster penge, og lotto som er gratis. Det siger sig selv, at præmierne er bedst, når man også betaler en indsats, men de gratis lotto spil kan også have nogle ganske pæne gevinster. Blandt de mest kendte danske gratis lotto sider er: Blandt de sider hvor det koster penge at deltage, kan nævnes: Papirspil på nettetHandel med værdipapirer er selvfølgelig også en slags hasard, beslægtet med bookmaking og poker: man har rent faktisk en chance for at vinde, hvis man er dygtig nok.Den nemmeste måde at spille med papirer på nettet er formentligt ved at købe aktier, obligationer eller lignende på Københavns Fondsbørs (www.xcse.dk). Det er utroligt nemt. Det eneste, det kræver, er faktisk at du åbner en konto hos en de selskaber, der kan formidle handlen for dig. Den billigste er nok www.etrade.dk. En anden mulighed er at købe afledte papirer. Afledte papirer er papirer, der direkte afhænger af én eller flere andre papirer eller valutaer. Der findes, så vidt jeg ved, ikke nogen danske steder der arrangerer denne form for spil, men på www.tradeodds.com kan man købe alle mulige former for afledte papirer fra Nasdaq og andre børser. Her kan man f.eks spille på om Dow Jones stiger eller falder i løbet af de næste dage, om IBM på noget tidspunkt kommer over en given kurs inden for de næste x dage, og om Yen'en stiger i forhold til dollaren. Mulighederne er mange. Kommentarer til denne artikel kan postes i forumet "Diverse". |